Hvorfor bruge Tvilo?

Forældre husker store begivenheder i deres børns liv, og børn elsker at gense dem. Nogle gange går detaljerne tabt, men med Barnets bog af Tvilo kan I altid finde dem igen, let og hurtigt.

I app'en Barnets Bog kan I let gemme alle oplevelser fra jeres børns liv, i form af billeder, videoer og beskrivelser. Det samles ét sted og kan let genopleves for hvert enkelt barn, både af jer som forældre men også familie og venner, som I har givet lov til at følge med i jeres børns udvikling.

Børn elsker at læse bøger. Og hvad er sjovere for jeres børn end at læse en bog, der handler om barnet? Med app´en kan I designe billedbøger, som I kan læse sammen med jeres børn eller glæde en bedsteforælder med i gave.

Alt dette kan du oprette i Tvilo

Citater

I kan gemme alle de sjove ting, som jeres børn har sagt og evt gemme det sammen med et billede. Så er der altid lidt til en sjov tale senere i livet når jeres børn er ældre.

Favorit ting

Vores børn har mange forskellige favorit ting. Kæledyr, legetøj, bamser, nusseklud og meget mere. Alt dette kan I gemme med tekst og billede/video, så I let kan huske det, når jeres børn spørger jer senere i livet.

Fødsel

Dagen jeres børn blev født er fyldt med indtryk og oplevelser. I kan gemme alt dette med billeder, video og beskrivelse af alle dem, der besøgte jer samt jeres børns fødselsdata, jordemoder, hospitalet, gaver og meget mere. Så kan I opleve dem igen sammen med jeres børn, når de er større og spørger hvordan de kom ud af mors mave.

Øjeblikke

Jeres børns liv er fyldt med oplevelser. Med Barnets bog kan I let tage et billede/video og gemme det enkelte øjeblik med en beskrivelse, så I altid kan genopleve det med jeres børn.

Graviditet

I app´en kan I gemme graviditetsforløbet og registrere læge- og jordemoderaftaler. I kan lægge scanningsbilleder op eller billeder af mors mave samt meget mere. Så kan I senere vise jeres børn, hvordan de voksede i mors mave. Featuren kommer i 2019 også til Android.

Gallerier

Jeres børns mange flotte tegninger og andre håndværk kan gemmes i app´en, ligesom I kan gemme billeder af jeres hjem eller børnehaven/vuggestuen.

Første gang

Jeres børn lærer rigtig meget og der er derfor mange ting, der opleves første gang. Feks første gang jeres børn sad, kravlede, gik, spiste selv, smed sutten og meget mere. Billeder og videoer af dette kan let gemmes i Barnets Bog og genopleves senere med jeres børn. Så er I aldrig i tvivl, når børnene som teenagere spørger, hvornår gik jeg første gang?

Udvikling

Højde & Vægt

Jeres børn vokser, de bliver højere og vejer mere. Alt dette kan I registrere i Barnets Bog, sammen med billeder og video, så I altid kan se tilbage til da jeres børn var nogle små tumlinger.

Vacciner

Jeres børn skal vaccineres flere gange. I kan gemme billeder fra deres vacciner, herunder billeder af vaccinationskortet. Så kan I altid finde ud af, hvilke vacciner de har fået og hvilke de evt mangler.

Sko & Tøj størrelser

I Barnets Bog kan I gemme jeres børns sko- og tøjstørrelser gennem tiden. Så kan familie og venner altid se, hvilken størrelse de skal købe.

Tænder

Jeres børn får mælketænder og taber dem igen. Dette kan I gemme i Barnets Bog for hver enkelt tand, sammen med billeder af den nye tand, eller den, der mangler. Det vil jeres børn elske at se. Og måske har I også et billede, hvis tandfeen har byttet den tabte tand ud med noget andet?

Børnesygdomme

Jeres børn får måske børnesygdomme og det gør ondt og de bliver kede af det. Selvom det ikke er sjovt i situationen, så er det også en oplevelse I kan gemme i app´en. Senere kan I så smile sammen med jeres børn over, hvor mange røde pletter man kan få på sådan en lille børnekrop.

Begivenheder

Jul

I app´en kan I gemme jul som en særlig begivenhed. I kan gemme hvem der var med til jeres børns juleaften, hvad de fik i gave og af hvem. I kan lægge billeder og video op fra juleaften. Så kan I og jeres børn genopleve en juleaften igen og igen og jeres børn kan se alle de skønne ting, julemanden kom med.

Halloween

Holder I uhyggelig Halloween sammen med jeres børn? Så kan I gemme det som en særlig begivenhed. I kan lægge en beskrivelse op og tilføje billeder og video af jeres børn i skønne kostumer.

Ferie & Rejser

Uanset om I rejser langt væk eller holder en lille weekendferie med jeres børn, så kan I gemme det med billeder og video fra jeres ferie. I kan også gemme hvem der ellers var med på ferien, og I kan altid finde jeres tidligere ferier samlet i Barnets Bog af Tvilo.

Fødselsdag

Jeres børns fødselsdage kan I gemme i app´en. I kan gemme billeder og videoer når de puster lysene ud, eller af det flot pyntede bord. I kan skrive om alle gæsterne eller hvilke gaver, jeres børn har fået og af hvem.

Dåb

Jeres børn har måske fejret dåb eller navngivning med en fest? Så kan I gemme alle de dejlige minder fra den dag i Barnets Bog med en beskrivelse af alle gæster og gaver, krydret med billeder og video fra den skønne dag.

Fastelavn

Har I fejret fastelavn og klædt jeres børn ud? Så kan I gemme de sjove billeder og video fra dagen sammen med en beskrivelse af hvem der var med – og måske blev jeres børn kattekonge- eller dronning?

Babyshower

Ikke alle holder babyshower, men har I holdt babyshower så kan I gemme alle billeder og videoer fra denne dag under en særlig begivenhed. I kan gemme hvem der var med, og hvilke gaver I fik.

Nytår

Nytårsaften sammen med jeres børn kan I gemme år for år i Barnets Bog. I kan gemme hvem der var med, hvad I fik at spise og lægge billeder og videoer op. Så kan I genopleve den enkelte aften sammen med jeres børn, når de bliver større.

Påske

Har I trillet påskeæg med jeres børn? Eller måske malet påskeæg? Det og meget mere kan I gemme i app´en som en særlig begivenhed med beskrivelser, billeder og videoer. Så kan I sammen med jeres børn senere se, hvem der har fået påskeæg af påskeharen.

Hent Barnets Bog af Tvilo gratis

Hent Tvilo appen på app storen Hent Tvilo appen på Google Play

Information